Thailand - tirsdag den 20. okt. 1998

Besøg hos Uthens forældre

Bjarne har oplevet noget mærkeligt igår morges, men han vil ikke fortælle hvad det er. Hvis nogen vil kende hans lille hemmelighed, så må man selv med op idag og opleve det. Så Torben og jeg tropper op kl. 7:00, for at se Bjarnes hemmelighed!

De fleste butikker er allerede åbne, da vi træder ud på gaden. Mange steder er der mulighed for at spise udenfor butikkerne. Solen skinner fra en blå himmel og det er allerede varmt. Det tegner jo godt. Vi går henad hovedgaden og efter næsten en halv times langsom gang, når vi hen til et sted, hvor der er en gangbro over den 4-sporede vej. Gangbroen forbinder 2 skoler og der er mange skolebørn, der benytter gangbroen. Der er et leben uden lige og det er sjovt at betragte trafikken. Mange af skolebørnene transporteres af forældre på motorcykel. Der kan sagtens sidde både 4 og 5 på sådan en motorcykel. Det hele virker meget uorganiseret, men det glider alligevel. Hvis en bil skal vende, drejer den bare langsomt rundt. Så tilpasser de andre trafikanter blot kørslen herefter, så der ikke sker sammenstød.

Præcis kl. 8 sker Bjarnes lille hemmelighed! Fra de højttalere, der hænger i master her inde i byens centrum og som hele morgenen har spillet musik fra hvad jeg vil kalde en lokalradio, lyder nu den thailandske nationalsang. Så snart de første toner lyder, går trafikken totalt i stå. Uanset hvor cykler, knallerter, biler og busser befinder sig, så stopper de. Ligeledes stopper alle gående. Det tager kun et par minutter, og det ser komisk ud. Så snart musikken er færdig, starter trafikken igen og skoleeleverne haster videre. På den ene skole kan vi se, at de skal mødes på skolens sportsplads. De fleste af eleverne har en uniform på, bestående af hvid bluse og blå kjole eller bukser.

Så var vi 3, der kendte Bjarnes hemmelighed! Tilbage til hotellet til morgenmad, og derefter er der tid til at ose lidt i byens centrum. Bjarne og jeg starter med en klipning hos en frisør, som vores hotelvært har anbefalet. Den kvindelige frisør ser overgodt ud og jeg bekendtgør, at jeg vil klippes HVER dag!

Så er det osetid. Udbuddet i forretningerne ser ikke så stort ud. I byens centrum handles hovedsageligt med sko, t-shirts, juveler og fødevarer. Netop disse varer handles i mange forretninger. Vi ser dog også enkelte restauranter, apoteker, værktøjsmagere og så ellers min ene computerforretning. Den kigger vi ind i, men vi bliver fælt skuffede. Det meste af inventaret er udstillet i vinduet og inde bagved er der kun enkelte meget gamle PC’ere. Ejeren taler lidt engelsk og fortæller os, at der ikke er nogen internetudbyder i Sukhothai.

Lige i byens centrum er et stort overdækket marked med mange sjove fisk og fødevarer. Det lugter fælt af tørrede, saltede fisk, da vi nærmer os. Inde i markedet sidder en del sælgere på et bord med alle deres varer. En del af sælgerne sover ganske simpelt til middag. De, der er vågne, har travlt med at kommentere os og vores lyshårede børn, der ikke er særlig lykkelige med at være sådan i focus. De glor uhæmmet, peget og smiler og vi kan godt mærke, at det ikke er et typisk turistområde, vi bor i. Ordet Falang (fremmed) lyder ofte.

Et sted bearbejdes kokosnødder og noget tyder på, at intet fra kokosnødden går til spilde. Et andet sted sidder en kvinde og findeler hvidløg.

Vi køber kun et par badetøfler til Vibe. Dagens frokost bliver chips, øl/cola og is. Ih hvor sundt.

Så går turen tilbage til hotellet, hvor vi afhentes kl. 14 i en åben pickup. Bunden er dækket af et basttæppe, så vi ikke skal blive for snavset. Så er vi godt på vej til feriens vel nok største oplevelse! Vi skal nemlig besøge Uthens forældre. Jeg har forstået på Uthen, at de bor vest for Sukhothai, men vi kører øst ud af byen. Faktisk er det den samme vej, som jeg havde været med Uthen igår, hvor vi kørte ud til værkstedet for at gennemsøge den vogn, der var brændt sammen. Vi passerer værkstedet og drejer ned ad en lille grusvej lige over for den butik, som vi også gjorde holdt ved igår. Så er vi kommet på landet! Vi kører et par hundrede meter med banantræer og huse på stolper på begge sider af vejen.

Uthens forældre bor også i et hus på stolper. Straks vi ankommer, bliver vi budt velkommen af Uthens far og mor. Vi overrækker dem en gave, som består af en stor købmandskurv med forskellige varer i. Det der vækker størst begejstring umiddelbart, er en flaske whisky, der straks bliver åbnet. Vi bliver vist hen til et stort firkantet bord, der er placeret på jorden under huset. Bordet står henne i et hjørne og der er lige plads til os fremmede. Det er åbenbart ikke meningen, at der skal andre til bords sammen med os. Ikke engang Uthens forældre. Ved hver stol står der på bordet en tallerken, skål, suppeske, ske og gaffel (de bruger ikke kniv i Thailand). Så snart vi har sat os bliver der sat store Chang øl ind på bordet. De er dejligt kolde. Det virker som om, at det går op for nogen, at ikke alle drikker øl - især ikke ungerne - så der bliver fluks sendt bud efter sodavand i butikken oppe ved vejen. Butikken ejes vistnok af ham, der har hentet os ved hotellet.

Vi er ikke helt alene. På resten af det areal, der er inde under det hus, som vi sidder under, er der 15 - 20 lokale, der glor ihærdigt på os og iagttager (og kommenterer sikkert også) hver eneste bevægelse vi fremmede foretager. Lasse er placeret på et hjørne af bordet og han har svært ved at være i fred. En far prøver at løfte sin søn, der er lidt yngre end Lasse, hen til en noget betuttet Lasse. Sønnen sætter i med et hyl, så faren må opgive sit forehavende. Det passer heller ikke Lasse særlig godt, men da de kan se, at han er på nippet til at græde, får han fred for en tid.

Så bæres der mad ind. Det første er suppe med kyllingestykker med ben i. Når man ser bort fra kyllingebenene, så smager det rigtig godt. Næste ret er fiskesuppe, derefter en ret, som Uthen kalder thailandske ål og han har ret, det smager som ål. Suppen er tilberedt på forhånd og ellers er det Uthens far, der står for madlavningen, der foregår over åben ild i en stor wok. Forskellige retter bæres hen på bordet i et tempo, som vi absolut ikke kan følge med til. Resultatet er, at bordet snart er fyldt med forskellige retter. Der er meget mere, end vi kan spise.

Jeg tror, at vores børns kulinariske rygte er gået forud for dem, for efter et par retter (bl.a. grillet svinekød på en pind), der skulle være til dem men som de ikke har lyst til at spise, kommer der et stort fad pommes frites på bordet til dem. Så kan de spise!

Blandt retterne er flere slags planter, der er blevet stegt i wok’en. Det er bl.a. nogle sprøde blade, der smager ganske fortræffeligt. Marie vil gerne se planten og Uthens far farer ud og vender straks tilbage med en halv busk.

Der er ikke meget af maden, der er stærkt krydret. Det har Uthens far åbenbart ment, at vi selv skal klare.

Vi bliver vartet op i alle ender og kanter alt imens vi bliver iagttaget af de lokale. Der bæres ihærdigt øl ind, så snart vores flasker er ved at være tomme. Bordet er stopfyldt med forskellige retter i fade og skåle. På et tidspunkt siger Uthen: "Randi de siger, at du er smuk". Vi andre siger drillende "ååååårrrhhhh", hvilket udløser et latterbrøl fra de lokale. Jeg spiser lidt mere af den thailandske ål og kan tydeligt fornemme, at thailænderne morer sig over den måde, jeg spiser fisken på.

Der er ingen af de lokale, der spiser noget overhovedet. Heller ikke Uthens forældre eller hans 2 søstre. Og det på trods af, at der med garanti er mad nok til alle. Men mon ikke de får noget, når vi er gået, tænker jeg. Efter madorgiet skal vi se forældrenes hus. Op ad trappen og jeg bliver lidt forbavset over indretningen. Der er kun 2 rum. Det ene fylder 1/4 og er sandsynligvis soveværelset. Døren er lukket derind til. Det store rum har ikke mange møbler. Der er ingen borde og stole. Langs væggene er der tv, stereoanlæg, skab med porcelæn og for endevæggen inderst i lokalet et stativ med tøj. Det er meget langt fra vores bolig i Danmark.

De store øl kan godt mærkes og vi kan også høre, at Uthens far har smagt godt på den whisky, som vi har foræret ham. Han har fundet en ven i mig og råber hele tiden: "My friend!". Han vil gerne fortælle en masse og gør det også - men på thailandsk, så mit udbytte er begrænset. Jeg kan dog fornemme, at han gerne vil have mig til at fyre hans gevær af op i luften. Men geværet kommer dog ikke frem, hvilket jeg har det helt fint med.

Så er det tid for en tur i nabolaget. Hos en af naboerne er der hytter, der får mig til at tænke på, at det godt kunne være i Afrika. Her går hunde, katte, kaniner og høns rundt i en skøn pærevælling. Vi går en lille tur men bliver så hentet af en pickup, for nu skal vi vises frem for hele nærområdet. Vi oplever det nu mere som en tur rundt i området og nyder det meget. En del af de lokale tager med i de 2 pickup’er, der kører os rundt. Vi får også et par kolde øl med, så vi ikke skal blive tørstige.

Vi gør et stop ved nogle rismarker. I kanten af rismarkerne vokser der en del planter, der kan bruges til mad. Vi ser bl.a. en stor chili-plante med grønne chili’er. Jeg bliver helt misundelig på størrelsen og tænker på den lille plante, der står hjemme i køkkenet i Danmark. Jeg skal lige blamere mig og tager en ordentlig bid af en grøn chili. Et par af de lokale ser det og jeg napper lige en bid mere, hvilket jeg selvfølgelig bittert fortryder. Der skal en del øl til, før branden har lagt sig igen.

Vi kører lidt længere og drejer ned ad en lille vej. Her kører vi et lille stykke vej, alt imens Uthens far råber og skriger til alle, der kommer indenfor hans synsvidde. Uthen er noget beklemt ved situationen, men vi tænker ikke over det, for vi forstår jo ikke hvad han råber ud over ordet "falang" - fremmed.

Vi gør holdt ved et lille halvtag, hvor der sidder et par herrer og slapper af med et glas lokal whisky. De smiler meget og ser ud til, at de små glas har været fyldt og tømt mere end en gang. Torben og jeg får lige en smagsprøve. Det kan da drikkes, men når først man er blevet vænnet til en god single-malt, så er man lidt kræsen!

Vi går en lille tur rundt på nogle dæmninger og det viser sig hurtigt, at vi befinder os ved en frøfarm. Under nogle lave huse (beklædt med et grønt net), der står under vand, kvækker det lystigt. Der er nogle, der er igang med at indfange frøer. Det viser sig, at vi også har fået frøer som en af de retter, som Uthens far har tilberedt. Jeg troede, at det var ål, hvis ben var blevet knust, men det viser sig, at det var frøer.

På tilbagevejen gør vi atter holdt ved en rismark. Her er de ved at høste og det foregår med en maskine, der godt kan minde om en mejetærsker. Vi beder om en smule friskhøstet ris til souvenir og det vil de sørge for, at vi får lidt senere, hvilket de desværre glemmer igen.

Kort før vi er tilbage ved Uthens forældre igen, gør vi holdt ved nogle huse i nabolaget. Her ligger en stor stak kokosnødder i en åben lade. En af kokosnødderne bliver flækket, så vi kan smage indholdet. I midten sidder noget fast mælkefarvet kød. Det smager ikke alt for godt, når man har ventet at smage noget sødt kokosmælk.

Torben, Bjarne og jeg bliver enige om at hente en kasse øl ved den lokale købmand oppe ved vejen. Det skal opfattes som en stor tak for mad til Uthens forældre. Det er svært for os at vurdere, hvor meget sådan et festmåltid har kostet dem. Kassen flåes op med det samme og øllene deles ud til de fremmede og de lokale. Alle er glade!

Uthens far laver mere mad og han er efterhånden ristet både af den varme wok men også af øl og whisky. Han morer sig med at tippe wok’en med olie i. Derved antænder han den olie, der tippes. Resultatet er en halvanden meter høj stikflamme. Det er noget heftigt olie han bruger!

Kl. 19:00 er vores besøg færdig og vi bliver hentet af den pickup, der bragte os ud til Uthens forældre. Chaufføren har konen og 2 små piger med. De sidder bagi sammen med os andre. Det er en sjov oplevelse, at køre i en åben bil i mørket ind til Sukhothai. Som tak for turen inviterer vi chaufføren og hans familie over på "Dream Cafe" til is eller øl. Det virker som forventeligt som om, at de ikke er vant til at komme på restaurant.

Da vi har taget afsked med dem, slutter vi dagens festligheder af i vores suite. Hvis ikke dagens ølration har gjort sit, så gør et par ordentlige whiskysjusser! Jeg bliver pludselig meget træt og går i seng. Uthen mener, at jeg er MAU (fuld). Det skal nok passe.

Sådan sluttede en aldeles begivenhedsrig dag. Spændende og meget anderledes...

Priser:
Klipning og vask: 100 bath/16 kr.
Badetøfler til Vibe: 59 bath/9,50 kr.
En kasse øl (12 stk. Chang Beer): 400 bath/64 kr.